Bug

Ingefær eller gurkemeje bug

Naturfermentering – enkelt og genialt


På grund af de mange naturlige gærceller, der findes i ingefær- og gurkemejeskrællen, er disse sunde rødder geniale som råvare til at lave en fermenterings startervæske!

Lav enten din bug med ingefær ELLER med gurkemeje – eller lav en af hver.

Bug

  • Kom revet ingefær eller gurkemeje og sukker i et rent, skoldet glas. Tilsat vand og rør rundt. Hver dag tilsætter du en spsk. revet ingefær eller gurkemeje, en spsk. vand og en spsk. sukker og rører godt rundt i blandingen.
  • Dæk glasset med et stykke stof eller et kaffefilter. Glasset skal nu stille og roligt stå og fermentere i 4-7 dage ved stuetemperatur.
  • Når din bug begynder at boble er den klar til at blive brugt som Starter til din ginger eller gurkemeje beer.
  • Hvis du tilsætter en spsk. sukker, ingefær/gurkemeje og vand hver anden dag holder du din bug aktiv. Det er en god ide, at give den en ekstra spsk. sukker lige inden du tager den i brug. Hvis du vil pause den, stiller du den i køleskabet.

Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 2 spsk revet økologisk ingefær eller gurkemeje med skræl
  • 2 spsk økologisk rørsukker

Jeg anbefaler, at du altid bruger økologiske, friske råvarer.

OBS! Når du arbejder med gurkemeje, er det en god ide, at tage plastikhandsker på. Gurkemejen farver kraftigt gult, både på fingre, negle, bord og køkkengrej.

Hvor kan du købe dine råvarer? Frisk, økologisk gurkemeje og ingefær kan heldigvis købes i de fleste supermarkeder.

Gurkemeje bug

Dette indlæg blev udgivet i Ginger Beer. Bogmærk permalinket.