Gylden te – en rigdom af smag og liv…

Åhh, at sidde i brisen på Darjeeling Cafe på Varkala Cliff og nyde et glas rygende varm te, mens delfinerne springer legende op og ned i det arabiske hav, der strækker sig smukt lige nedenfor klippen.

Gylden te

Gurkemeje giver denne sundhedsbombe af en te, den gule farve. Der er et væld af eksotiske krydderier i denne smukke te. Den smager herligt, varmer, virker beroligende og er glimrende at drikke lige inden sengetid.

Nyt billede kommer


Ingredienser

  • 2 1/2 dl mælk (skummet, mini, let, mandel, soja, ris, kokos)
  • 2 spsk revet gurkemeje eller 2 tsk stødt gurkemeje
  • 3 kapsler grøn kardemomme eller 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 sort peberkorn eller 1/4 tsk stødt peber
  • 1 cm kanelstang eller 1/4 tsk stødt kanel
  • 1-2 spsk sukker, ahornsirup, agavesirup, honning eller lign.
  • Tilføj gerne en anelse revet eller stødt ingefær

Sådan gør du

  • Hvis du bruger hele krydderier, så mal dem: kardemomme, peberkorn og kanel i en morter eller en krydderikværn. Du kan også bruge krydderierne hele eller blot mase dem lidt med f.eks. en kagerulle.
  • Bryg din gyldne mælk: Kom mælk, krydderier og gurkemeje i en kasserolle og lad simre i 10- 15 minutter.
  • Hæld din gyldne mælk gennem en sigte eller en tesi. Tilsæt sukker, honning, agave, ahornsirup, stevia eller andet sødemiddel efter behov og smag. Vær ikke sukkerforskrækket, lidt sødme fremhæver krydderiernes fantastiske smag.

By the way, gylden mælk er en traditionel indisk drik med rødder i ayurveda.

Råvarer, ingredienser og genveje

Jeg anbefaler at du altid bruger økologiske, friske råvarer og laver din te selv. Det tager ikke mere end 5 minutter. Jeg plejer at lave en lidt større portion af krydderiblandingen, når jeg nu er igang. Jeg opbevarer det i et patentlågglas til senere brug. Det er en god genvej, til en hurtig kop mega god te.

Opskrifterne er vejledende. Jeg lader mig ofte inspirere undervejs og prøver mig frem med et lidt andet blandingsforhold eller andre krydderier. Det er sjovt, og som regel bliver resultatet så godt, at jeg ville ønske, at jeg havde skrevet blandingsfrholdet ned. Men, det er jo det, der er charmen ved det hele!

Hvor kan du købe dine råvarer?

Frisk gurkemeje og ingefær kan heldigvis købes i de fleste supermarkeder. Krydderierne kan du købe i helsekostbutikker, på nettet eller i specialbutikker.

ASA Spice har et godt udvalg af kvalitets krydderier.

Hvis du gerne vil skyde en genvej, så er det muligt at købe færdige krydderiblandinger til både gylden mælk og masala chai hos ASA Spice.

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.