Ingefær beer – klassisk

Klasisk, lean og clean

Den rene smag af ingefær


Når du kun bruger ingefær i din bryg, får du en intens, frisk og peberagtig, stærk smag af ingefær, tilsat lidt syre fra citronen. Farven vil typisk være sart og lys. Lav den med ingefær bug for at få den brusende, fermenterede oplevelse, eller lav den uden bug, hvis du bare vil nyde smagen af ingefær.

Sådan gør du

  • Kom vand og sukker i en gryde og bring i kog
  • Tag gryden af komfuret og tilsæt den revede ingefær. Lad trække i minimum 60 minutter. Gerne længere.
  • Tilsæt 1 liter koldt vand og lad blandingen køle af til 25°, inden du tilsætter ingefær bug, citronsyre og citron saft
  • Si væsken gennem et klæde eller en sigte, inden du hælder den på rene, skoldede flasker
  • Lad dine flasker stå og fermentere i 1 dags tid ved stuetemperatur eller indtil du er tilfreds med smagen og mængden af bobler.
  • Husk at lukke luft ud af dine flasker med jævne mellemrum, så de ikke eksploderer.
  • Opbevar den færdige bryg i køleskabet. Vær opmærksom på, at det kan være svært at styre fermenteringen, så husk endelig at lufte ud med jævne mellemrum.
Friskrevet ingefær

Ingredienser

  • 2 liter vand
  • 250 g revet økologisk ingefær
  • 100 g økologisk rørsukker
  • 15 sorte peberkorn
  • 1/4 spsk citronsyre
  • friskpresset saft af en l citron
  • 1 dl ingefær bug

Når jeg gerne vil blive mindet om smagen af ingefær laver jeg denne helt enkle opskrift. Men, jeg er meget glad for en spicy og mangfoldig smag med masser af fylde og kraft. Derfor laver jeg som regel ginger beer med krydderier såsom

  • kardemomme
  • kanel
  • koriander
  • anis
  • allehånde
  • nelliker
  • sort peber

Jeg anbefaler, at du altid bruger økologiske, friske råvarer.

Hvor kan du købe dine råvarer? Frisk, økologisk gurkemeje og ingefær kan heldigvis købes i de fleste supermarkeder.

Dette indlæg blev udgivet i Ginger Beer. Bogmærk permalinket.