Tonic

bitter hitter

Barsk bark med bitter smag

Det er helt fantastisk at lave sin egen Tonic. Tonic er meget mere end en bitter læskedrik. Tonic er en verden af smagsoplevelser, farvetoner og dufte. Det er mega sjovt, spændende og lidt blæret at lave sin egen tonic og servere den for vennerne. Vær forberedt på at de falder ned af stolen, når du forklarer dem om ingredienser og brygmetode – og ikke mindst når de smager din tonic, eller endnu bedre, dit sortiment af tonic.

Tonic får sin dejlige bitre smag fra kinin, der udvindes af den tørrede bark fra cinchonatræet. Kinin er nok bedst kendt som lægemiddel mod malaria. Den bitre smag i medicinen gjorde den lidt svær at sluge, men heldigvis var der nogle kloge hoveder, der fandt på at blande kinin op med sukker, vand og citron. Vupti gled medicinen lettere ned – og tonic var opfundet.

Du kender nok Tonic som en kulsyreholdig sodavand, men her får du opskrifter på tonicsirup. Fordelen ved sirup er, at du kan blande mere eller mindre boblevand i og derved styre smagen i din færdigblandede tonic. Genialt!

Hurtigt og hot

En hurtig varmbrygmetode, hvis du bare skal bruge din tonic i en fart.

Langsomt og råt

En koldekstraktionsmetode, hvis du har tid og gerne vil have en dybere og fyldigere smag.

aand tonic ingredienser